Nøglen til mental sundhed

 

Der blir ingen cliffhangere her.

Jeg siger det ligeud med det samme:

Nøglen til mental sundhed er FOKUS!

En efterhånden populær talemåde er at “det du fokuserer på, får du mere af”.

Det er sandt nok, men for mange virker det alligevel svært at skulle styre sit fokus.

Måske bokser du med depressive symptomer, uro eller stress.

Du har måske prøvet at tvinge dig selv til at tænke positivt og leve i nuet, og alligevel opdaget at de negative tanker ikke bare lader sig ryste af. Måske har du opgivet at gå den vej, eller du kaster endnu mere energi ind i projektet, uden rigtig at vide om det kommer til at lykkes.

Måske har den stået på mindfulness og vejrtrækningsøvelser, men det har også vist sig svært som en modgift til negative tanker og bekymringstanker.

For i de timer hvor du ikke sidder og grounder kommer tankerne lige så stille snigende igen, indtil de på et tidspunkt synes at overmande dig.

Måske har du prøvet at gå helt ind i bekymringen for at få den løst en gang for alle. For så er man måske forberedt på worst case scenario?

Er du så blevet forberedt, eller blot mere bekymret?

Det kan også være du er dykket dybt ned i grubleriet, som typisk består af hvorfor-agtige spørgsmål. For eksempel “hvorfor skulle det her ske for mig?” – “Hvorfor blev jeg behandlet sådan?” – “Hvorfor kan jeg ikke være mere som ham der den lalleglade hvor tingene bare synes at lykkes hele tiden?”. Find selv på flere…

Har det hjulpet? Er der kommet nogle gode svar ud af det? 

Eller har du som så mange andre, inklusive mig selv, fundet ud af at det egentlig bare fører til mere selvpineri og tristhed?

Er afledning svaret?

Ok; hvis det ikke hjælper på humøret at fokusere på positive tanker, at fokusere på åndedrættet og en mindful tilstand, at fokusere helt skarpt på bekymringen og grubleriet, hvad hjælper så?

Måske afledning?

Måske skulle man se en masse Netflix til man når kvalmegrænsen, eller en masse gåture i naturen, eller havearbejdet, som man alligevel har mere tid til i øjeblikket?

Svaret er både ja og nej.

Se endelig Netflix, eller gå ture og andet. Men IKKE for at skubbe tanker ud af hovedet eller forhindre dem i at komme.

Her er vi ved sagens kerne. Du KAN IKKE forhindre negative tanker i at opstå.

Vi får dem alle sammen. Hver dag. Med jævne mellemrum.

Forskere anslår at ca. 50% af alle de tusindvis af tanker vi får i løbet af en dag, er negative… resten er positive, så der er da også gode nyheder…

Hele forskellen på om du bliver påvirket af negative tanker ligger i hvad du gør med dem når de opstår.

Prøver du altivt at omforme dem til noget positivt, prøver du at neutralisere dem, at lukke øjnene for dem, diskutere med dem, skubbe dem ud af hovedet eller forhindre dem i at opstå, SÅ HOLDER DU FOKUS PÅ DEM, eller i hvert på det energikrævende arbejde med at håndtere dem.

Et vedvarende fokus på negative tanker over længere tid, har det med at virke stærkere på hos, og vi ender i en tilstand af uro, tristhed m.m.

Når vi bruger metoder til at bekæmpe de negative tanker som holder dem i fokus, får vi samtidig oplevelsen af at kæmpe mod en modstander der er stærkere end os.

Det kan i sig selv tage modet fra os, og vi kan føle os svage, defekte, uduelige, håbløse og syge. I det hele taget overmandet og uden håb om bedring.

Et vedvarende fokus på bekymringstanker, der som regel er ‘hvad-nu-hvis’-agtige, kan typisk give stress-symptomer mens de er i fokus.

Så kan vi også begynde at bekymre os om symptomerne og om vi er blevet ramt af stress, syge af stress, knækket af stress.

Og her møder vi straks alverdens råd der er som skabt til at holde vores negative tanker i fokus.

Den gode nyhed

Den gode nyhed er at der findes en effektiv og afprøvet metode til at gå en helt anden vej end de ovennævnte.

Den er genial i sin enkelhed. Nem at lære men svær at mestre. Svær at mestre fordi vi er så vant til at GØRE noget med vores tanker. Svære tanker og følelser skal jo HÅNDTERES har vi fået at vide det meste af vores voksne liv.

Metoden er et resultat af mere end 30 års forskning, af blandt andre Adrian Wells, og hvad den går ud på skriver jeg løbende mere om.