Slip tankerne fri med metakognitiv terapi.
Er du selvstændig med et kompliceret sind? Eller arbejder du med mennesker samtidig med at du er udfordret af overtænkning eller bekymringer?
Så skal du først og fremmest have en klapsalve.
Det har krævet mere af dig end af andre at komme hertil, på trods af et sind der ikke fungerer som alle andres.
Du har bevist, at du kan kæmpe dig igennem umulige udfordringer, og jeg vil vise dig hvordan du kan komme hurtigere og lettere videre ved hjælp af metakognitiv terapi, så du kan fortsætte dit liv efter DIN plan!
Metakognitiv terapi tilbyder dig en helt ny vinkel på behandling af angst, OCD, PTSD, skizofreni med mere.
Glem lange samtaler om dine urovækkende tanker. Glem at skulle opdyrke nye krævende mindfulnessvaner, og glem alle mulige andre metoder der vil have dig til at gøre en hel masse ved dine tanker og følelser.
Du kan i stedet lære at lade de ukonstruktive tanker være!
Forestil dig at du kunne holde ud at tankerne kom, men samtidig lade dem være og så skifte fokus til det du hellere vil være optaget af. Som for eksempel at lede din virksomhed, være nærværende på arbejdet eller hygge dig med din familie.