Det virker ret håbløst at bede om hjælp
Vi kunne godt bare lade den stå dér og ikke tilføje mere. For opsummerer det ikke meget præcist, hvordan du har det?
Den der følelse af at være fanget i sit eget fængsel af håbløshed, tomhed, ensomhed og et mere eller mindre stærkt ønske om ikke at være her længere?
Måske læser du den her tekst med et sarkastisk smil på læben og venter bare på at der kommer til at stå et eller andet ligegyldigt der lover dig guld og grønne skove, og indre fred som var det skrevet af en Guru på et yoga-retreat.
Men jeg vil ikke love dig bedring, for jeg har ikke en magisk tryllestav der fjerner det hele.
Det jeg har er en ret præcis analyse af, hvad der forårsager og vedligeholder din depression, og nogle andre tilgange til dine tanker og følelser end du har været vant til.
Det kommer selvfølgelig kun til at hjælpe hvis du ønsker at give det et forsøg, og jeg ved godt at motivationen og lysten kan ligge på et meget lille sted.
Jeg kunne fortælle dig om andre med depression der er blevet hjulpet af metakognitiv terapi, men det er ikke sikkert det vil gøre indtryk. For de er jo ikke dig!
Jeg kunne fortælle dig om at gennemsnitlig 74% af dem der går i metakognitiv terapi kommer sig helt. Men det er ikke sikkert, det vil gøre den store forskel.
Én ting vil jeg bede dig overveje: Hvis det du har gjort indtil nu ikke har hjulpet hvorfor så ikke gøre noget andet?
Hvis der er et lille håb tilbage i dig om, at du kan få det bedre og måske blive helt rask, så opfordrer jeg dig til at bruge det og række ud efter hjælpen.
Hellere nu end senere for uden støtte kan det tage lang tid at komme sig.
Du kan altid ringe på 27 52 04 89 eller skrive til mig på Mk@markkuusela.dk.