
Leder – Led dig selv
Du er ekspert i ledelse – jeg ved noget om selvledelse
Jeg hjælper dig med at frigøre mentale ressourcer til ledelse med det jeg ved noget om; selvledelse med ro og fokus!
Er din ledelse præget af tillid, ro, fokus og strategisk planlægning?
Mærker du hvordan de ting spiller sammen og hjælper dig til at løse opgaver, indfri forventninger og skabe resultater?
Eller tager du dig selv i at spilde tid på micro management, brandslukning og uendeligt lange arbejdsdage som ikke nødvendigvis er effektive?
Kører tankerne med 200/t uanset om du er på arbejde eller ferie?
Og venter du bare på det næste ubehagelige der lurer rundt om hjørnet, samtidig med at du ikke kan blive helt tilfreds med nuværende indsats?
Sådan behøver det ikke at være!
Et metakognitivt lederforløb kan give dig den bevidste selvledelse tilbage, hvor du igen stiller dig bag roret, helt fokuseret og ubekymret, samtidig med at problemer blir løst på den korte bane og hele arbejdspladsen sigter mod strategien der lægges på den lange bane.
Forestil dig at du kunne lære at identificere de tanker og handlemønstre der stjæler mest energi og tid fra dig, og så lære at lade dem være.
Hvad ville være anderledes?
Hvordan ville det afspejle sig i din ledelse?
Et metakognitivt lederforløb giver dig:
- Indsigt i de tanke- og handlemønstre der stjæler din tid og energi
- Evne til at rette dit fokus hen hvor du vil, uden at blive kapret
- Modet til at træffe svære beslutninger og leve med uvished
- Evnen til at lade de tanker være du ikke vil bruge tid på
- En god nattesøvn
- Et roligt sind
- Langvarige effekter
Når udfordringerne er elimineret vil forløbet fokusere på at støtte dig til at opnå
de personlige mål du måtte have.
Du kan nu gå til opgaven med at transformere dig selv og din ledelse med stort mod. Metakognitiv teori bliver nemlig også kaldt ‘modets psykologi’.
Hvad er den metakognitive tilgang?
Ordet ‘metakognitiv’ betyder egentlig ‘tanker om tanker’.
Denne psykologiske tilgang har som den første systematisk fokuseret på menneskers overbevisninger om deres tanker og hvordan deres sind fungerer.
Det vil sige at samtalerne og øvelserne er fokuseret på det indre ‘maskineri’ der styrer hvor meget tankerne fylder, uanset hvilke tanker det er.
Det gør at et metakognitivt forløb ikke er et meget langvarigt forløb, men til gengæld er effekterne langvarige.
Typiske tilgange til behandling og coaching tager udgangspunkt i den enkelte tanke og udfordrer den, hvilket ofte kan være en langvarig affære uden tilsvarende langvarig effekt.
Praktiske oplysninger
Afbud
Vi kan alle blive forhindret pga. sygdom eller lignende. Når du giver besked senest kl. 12 dagen før, så er det uden beregning. Ved senere afbud faktureres for halvdelen af den aftalte tid.
Fysiske rammer
Terapilokalet befinder sig på adressen
Skjulhøj Allé 32, 2720 Vanløse
Betaling
Det er muligt, at opdele betalingen i 2 rater.
Om mig

Jeg har hjulpet flere ledere gennem metakognitive forløb, og er i gang med at tage level 2 som er den højeste level man kan tage fra Metacognitive Institute.
Den eneste officielt anerkendte uddannelse udbydes fra netop Metacognitive Institute, og grunden er at sikre høj validitet og metoder der er forsket i og gennemtestet.
Ved at vælge mig (eller andre som er korrekt certificeret) sikrer du dig høj kvalitet, og at det du får rent faktisk er baseret på metakognitiv teori, og dermed en grundig afprøvet tilgang.
Jeg er ikke ekspert i ledelse, selv om jeg har erfaring som både projektleder og leder af eget mentorfirma med fem ansatte gennem fem år.
Det jeg virkelig ved noget om er selvledelse, og det har jeg gjort brug af i stor stil, hvorved jeg er kommet helt uden om tidligere tiders faldgruber.
Førhen kunne jeg fortabe mig i fokus på egne fejl, bekymringer om at tage den perfekte beslutning, og en hel del overspringshandlinger når jeg fik indre modstand på at udføre de opgaver der lå på mit bord.
Heldigvis havde jeg det mindset at jeg VILLE finde den mest effektive metode til at komme over mentale barrierer og styrke mit fokus, og efter nogle års søgen fandt jeg det gennem den metakognitive tilgang.
Det har gjort en kæmpe forskel for mit fokus og effektivitet, og jeg spilder ikke længere min tid.
Jeg har siden hjulpet flere ledere og mellemledere, både fra Visma e-conomic og ISS, samt andre som har henvendt sig.
Mit fokus er i dag på at hjælpe til større grad af selvledelse uanset hvor stort ansvar mine kunder sidder med, og uanset hvor belastet de måtte være af stress og ydre pres.
Anbefalinger
“Min dialog med Mark har været med til at ruste mig både fagligt og personligt til i højere grad at kunne håndtere stress og bekymringer.”
“Jeg får skabt mere ro omkring mig og inde i mig selv... hvor førhen der ville jeg mere buldre afsted”
“Det har givet mig ro på arbejdet, har haft nemmere ved at håndtere pressede situationer og ikke bekymre mig unødigt og for længe om ting vi ikke kan ændre på”
Er du klar til at tage første skridt – mod en hverdag hvor tanker er tanker – og hvor du kan koncentrere dig om det, du er bedst til?
Så kontakt mig i dag og få en uforpligtende snak..